Så er sæsonen 2025 slut, de sidste løb er kørt og den sidste træningsdag er overstået (15. nov. 2025), dagen bød på en masse træning og derefter var der indbudt til hyggeligt samvær for alle medlemmer, med bankospil, gløgg / æbleskiver og ikke mindst uddeling af klubmesterskabs pokaler, samt et par hædersbevisninger både til kører og frivillige, så det blev igen en hyggelig dag på vores dejlige baneanlæg.
Skribenten vil her, gerne ønske klubben og dens medlemmer Tillykke med den flotte pokal, fremvist af Lukas Berthelsen på dagen, og overdraget til klubbens Formand Jannik Jørgensen, på sidste træningsdag og arrangement, som klubben vandt ved klubrevanchen, afholdt på Rødby banen, -et samarbejde der er blevet til mellem klubberne SAK og RGKK- det var rigtigt flot kørt af jer alle.
Klubben blev yderligere hædret ved Dansk Karting Award, som blev afholdt den 22. november, her modtog klubben en flot pokal som årets karting klub 2025, og det ikke mindst for alle klubbens licenskøres flotte placeringer og det store arbejde der bliver ydet af medlemmerne og bestyrelsen i klubben, der bliver noget at leve op til, i 2026.
Der vil så vidt skribenten ved, blive indbudt til en arbejdsdag her i slutningen af året, så de sidste ting der mangler at blive gjort færdige, kan blive gjort færdige, bestyrelsen vil indbyde til arbejdsdag via Facebook.
Værkstedet til Kart skolen har John Nielsen fået indrettet, og skribenten syntes det er et besøg vær for medlemmerne, der endnu ikke har været omkring John´s værksted, skribenten er helt sikker på, at der kommer flere tiltag på dette område af baneanlægget.
Det kan oplyses, at Jannik Jørgensen og Martin Pedersen (formand og næstformand) har været til kalender og SM-planlægningsmøde med de andre Sjællandske klubber, formanden kan fra mødet oplyse, at klubben har søgt DASU om følgende datoer for løb i 2026: Stempelløb 1. – 2. maj, Vestsjællands Mesterskab 4. juli (Lukkede løb) og Sjællands Mesterskabs 4. afdeling 22. – 23. august. Der skal naturligvis tages forbehold for de ansøgte datoer, men som formanden Jannik Jørgensen oplyste, er det med 85% sikkerhed at datoerne holder. De har ligeledes været til kalendermøde med DASU´s kalenderudvalg og Karting Udvalget på Fyn, her skulle den endelige kalender lægges fast for samtlige karting klubber og Promotorer, her var der som sædvanligt lidt snakken frem og tilbage om datoer og hvilken løb der måtte køres, når der samtidig blev afviklet Promotor løb.
I forbindelse med alt dette arbejde, har Næstformanden (Martin Pedersen), lavet en foreløbig årskalender med lange træningsdage og onsdagsløb, denne plan er ikke offentlig gjort endnu. Skribenten vil dog her kraftig opfordre alle medlemmer som har en Off. 615 baneleder licens, om at byde ind med pasning af banen, især på de lange træningsdage, der er det bydende nødvendigt, at der er 2 bane ledere til stede. Så husk nu, når der bliver spurgt om hjælp til onsdags-, torsdags- og lørdagstræning, at vise jeres interesse i at hjælpe, så det ikke kun er de sædvanlige baneleder der må stå for skud.
Skribenten kan her oplyse, at Flemming Stahl har valgt kun, at være baneleder den ene hverdag og 2 lørdage på året, samt være løbsleder på de åbne løb i 2026, Flemming vil dog hjælpe til ved de øvrige løb, der skal afholdes i 2026.
Omkring uddannelse ønsker klubben stadig, at der er så mange af klubbens medlemmer der deltager i startkursus som bane leder Off. 615, i håbet om, at disse officials derefter gerne vil uddanne sig til nogle andre officials opgaver. Skribenten kan oplyse, at med de drømme som den siddende bestyrelse har omkring løb, så bliver der virkelig brug for nye kræfter på flere af disse poster.
Det skal dog nævnes, at der i Dommertårnet er kommet nye personer, som gerne vil mere. Der var ligeledes i forbindelse med afviklingen af SM5-finalen nogle klubmedlemmer (Line Dalsø start / mål, Nikolaj Jensen udkørsel / oplejning, Torbjørn Konge Dommertårn) der var med på forskellige poster over weekenden, og skribenten må sige, at de klarede det rigtigt fint, samt de har lyst til at være med ved andre løbsarrangementer.
Sjællands Mesterskab Finale. 3. – 5. oktober. Som skribenten skrev i nyhedsbrev 4 25, blev der kigget meget på vejrkortet, da der blev lovet meget regn og blæst. Det skulle vise sig at holde stik i hver fald hvad angår lørdag, der var massivt regnvejr hele dagen og blæsten stod lige ind fra Storebælt af, det var en kold og våd fornøjelse, søndag var regnen taget en hel del af og blæsten havde ligeså lagt sig, de fleste Heat søndag blev derfor afviklet i tørvejr og hvad skribenten kunne forstå, var de fleste deltager tilfredse med arrangementet.
Oplysninger fra DASU-bestyrelses referat 6, 2025:
Oplysninger fra Karting Udvalget (KU):
Åben DASU´s hjemmeside, klik på ”SPORTSGRENE” klik på ”KARTINGSPORTSUDVALG OG REFERATER” scrol derefter lidt ned på siden, og læs under ”REFERATER OG NYHEDSBREVE”. Der er lagt NYHEDER fra Kartingudvalget 2026, som omhandler ungdomsklasserne og OK-N Junior og OK klasserne, der står også lidt nyt omkring Licens § 60.101 og § 60.102, der er også oplysninger omkring Micro 60 og Mini 60, der står lidt omkring brændstof og hvilken løbstyper der må køres som ”Lukkede Løb”.
Skribenten syntes faktisk, at man som medlem i en karting klub bør læse lidt om det der står i KU referaterne, og hvis man følger vejledningen som ovenover her kommer man hurtigt frem til referatet.
Dette var vist alt for denne gang, lidt nyheder, og som alle læsere af nyhedsbrevet kan læse, er der stadig nogle arbejdsopgaver at tage fat på, så kom nu og hjælp, når I ser opslag på Facebook og hjemmesiden.
Jeg vil gerne her oplyse, at hvis det kunne have medlemmernes interesse, så kan man gå på klubbens hjemmeside KGKK.DK og læse referaterne fra klubbens bestyrelsesmøder, her kan man også finde andre nyttige oplysninger om bl.a. arbejdsdage og andre arrangementer, samt kontakt personer og mailadresse på indmeldelse i klubben og kart skolen.
Sidst men ikke mindst: Hvis du indmelder dig / køren på KGKK.DK i januar måned, kan du, når du bestiller din / jeres licens hos DASU inden den 31. januar 2026, er der 25% rabat på din licens.
HUSK: DU KAN FØRST INDMELDE DIG EFTER 1. JANUAR 2026.
Bestyrelsen og skribenten vil som det sidste på dette nyhedsbrev ønske alle medlemmer en God Jul og Godt Nytår 2025, vi ses igen når klubben indbyder til klubdag og arbejdsdage i foråret 2026.
På vegne af Korsør Kart Klub
Flemming Stahl


No responses yet